top of page

Det bæredygtige valg

Pels er et af verdens mest bæredygtige og langtidsholdbare materialer. En af de mest unikke egenskaber ved en pels, er at en jakke eller frakke kan omforandres op til flere gange. For mange er en pelsjakke eller pelsfrakke en dyrebar beklædningsgenstand, som er gået i arv fra generation til generation. Oftest hænger pelsen bagerst i klædeskabet, og bliver ikke rigtig luftet længere, da formen og snittet for længst er blevet umoderne. Man nænner heller ikke at skille sig af med den, da det både er et kostbart materiale og der tit er mange minder knyttet til en pels.

I modsætning til de mange typer af fake fur, som ofte er lavet af oliebaseret polyester (plastik), er ægte pels et 100% naturligt og komposterbart materiale. Når pelsen, efter mange generationers brug, ikke længere kan hænge sammen eller omforandres, vil den nedbrydes som alt andet naturligt, organisk materiale. En pelsjakke eller pelsfrakke som har tjent flere generationer af kvinder, vender efter endt brug tilbage til naturens egen cyklus. Har man af vanvare eller i god tro investeret i en fake fur, vil den hurtigt blive grim. I modsætning til den ægte pels, som kan børstes op og renses, vil en syntetisk pels kun blive grimmere og mere slidt med årene. Når en fake fur kasseres, vil den være op til 500 år om at nedbrydes, og der vil stadig findes plastpartikler i naturen efter en stykke tøj som for længst er gået i glemmebogen.


Er du ligeså nørdet som mig - eller vil du bare gerne basere din viden på fakta? - så tjek den her biodegradation test som er lavet af Organic Waste Systems i Genz, Holland for Fur Europe:



Flere og flere bliver bevidste om vigtigheden af slow fashion. Skal verdens ressourcer bruges i overenstemmelse med naturen, er vi nødt til at sætte farten på moden ned, og tænke i genanvendelse og bæredygtighed. Pels er som skabt til en ny og mere bæredygtig forbrugskultur.

Vil du være en del af slow fashion kulturen? Ønsker du også at bidrage til et mere ansvarligt og miljøvenligt forbrug af mode og livsstilsprodukter? Så køb med omtanke, køb bæredygtigt og køb langtidsholdbart. Her i shoppen finder du et lille udvalg af accessories af genanvendt persianerpels, og en håndfuld nye produkter i certificeret pels fra Saga Furs.

Det er smukt, det er bæredygtigt og det er langtidsholdbart.

281 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page